Ikke alle mennesker reagerer på de sundhedsskadelige stoffer i skimmelsvamp!

– Men de der gør, kan få symptomer som fx. hovedpine, irriterede øjne, koncentrationsbesvær, allergi og astma.
Virkeligheden er, at nogen mennesker kan bo i en bolig angrebet af skimmelsvamp i mange år uden at bemærke det, – mens andre kan mærke fysisk ubehag i det øjeblik, de træder ind i en bolig eller et lokale, angrebet af skimmelsvamp.

Der findes ingen øvre grænseværdi for hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle før vi får helbredsproblemer. Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på skimmelsvamp. Flere undersøgelser viser dog, at allergikere typisk er mest følsomme over for skimmelsvamp. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere følsomme end mænd.

Kan skimmelsvamp være sundhedsfarlig?
Hvad er skimmelsvampSkimmelsvampe frigiver stoffer som Mikropartikler og Mykotoksiner (svampegiftstoffer) mv. og giver en ubehagelig muglugt i indeklimaet.
Mikropartikler fra skimmelsvampe er de partikler, som allergikere oftes reagerer på og som derfor også kan kaldes allergener. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner, som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er dog kun ganske få procent af den danske befolkning, som er direkte allergisk over for skimmelsvampe.

Læs også artiklen: “Skimmelsvamp udvikler resistens – og det øger dødeligheden“.

Andre type allergikere kan dog blive generet af skimmelsvamp. Mennesker, der er allergiske over for helt andre allergener, som fx. pollen, støv eller dyrearter, kan reagere på allergenerne i skimmelsvampe. De vil typisk opleve, at deres allergiske symptomer bliver værre, når de bliver udsat for mikropartikler fra skimmelsvampe.

Vores gode råd!
Det er slet ikke sikkert, at du selv bliver syg eller påvirket af skimmelsvampe, selvom de findes i din bolig – men sikkert er, at de færreste mennesker ønsker at dele bolig med sundhedsskadelige mikropartikler og dårlig lugt.
For høj luftfugtighed og kolde ydervægge, i et lokale eller bolig, er den hyppigste årsag til at give grobund for skimmelsvamp!

Se også vores 10 gode råd til at undgå skimmelsvamp!